Min gamle far har indkaldt til familie-sammenførings dag via sms, noget som satte mange tanker igang. Alle ved godt hvorfor at vi skal til dette møde, men hvad årsagen til problemet kender jeg ikke – jeg kan gætte og det har jeg så også gjort. Har jeg nu gættet rigtigt, er jeg ret overbevist om at dagen ikke vil bringe noget med sig. Man kan ikke tvinge mennesker til at kunne lide hinanden, blot fordi de er i samme familie. Og med den omgang der har været de seneste år, er det vel godt det samme.
For mit vedkommende har jeg er godt liv; dejlige børn, godt arbejde, gode venner og ikke mindst en dejlig kæreste, så jeg tænker meget egoistisk.. hvorfor skal jeg sættes over for nogle som ikke kan lide mig – alene af den grund at jeg er kvinde. Havde jeg været af hankøn, tvivler jeg på at problemet ville have eksisteret – det er i hvert fald en af mine teorier.
Men jeg håber da at sandheden kommer frem den dag, det kunne været godt hvis problemt kunne blive manet i jorden, så min far kan få den familie han ønsker sig – jeg vil gøre mit for at være høflig og ærlig, så længe de andre også er det. Desværre frygter jeg tavshed omkring bordet eller endnu værre – mudderkast.
Bortset fra det, forundres jeg stadig over hvor meget lettere livet er når man har en at elske. Jeg ved at jeg ofte skriver om det, men for mig er det så stort at have et voksent forhold, hvor begge parter vægter ligemeget, begges interesser bliver tilgode set og hvor den interne forståelse er i højsædet.
