Godt at man ikke er jæger.

Endelig har Sunshine (min kæreste) accepteret at ferie kan være godt. Ændringen skete torsdag eftermiddag, da børnenes far uventet havde tid til at sætte vinduer i sunshines nye havestue, samtidig havde muren tid til at pudse soklen, så der var begejstring. Umiddelbart minder det ikke meget om ferie men det er da rart at byggeriet fik det store ryk. Fredag formiddag fik vi malet anden gang og nu er der ikke meget til hinder for at den kan benyttes.

I går aftes sad vi så derude og nød et glas perlende hvidvin og hinanden, da han nævnte at han var blevet inviteret på duejagt på Sjælland til i dag, nærmere bestemt skulle han op klokken 2.15 i nat, han ville ikke sige ja tak, før han havde spurgt mig om det var okay, det har jeg selvfølgelig ikke noget problem med, så længe jeg ikke skulle op samtidig med ham.

Resten af aftenen fortalte jeg ham jævnligt hvor mange timer der var til at han skulle op igen, bare for hyggens skyld imens vi kiggede ud på det tordenvejr som buldrede ude i det fjerne. Da vi gik i seng var det kommet tættere på, så sunshine bad mig vække ham, hvis det skulle komme henover os. Fint nok. Efter en halv time vækkede jeg ham da det bragede løs, så vi stod op og satte os ud i havestuen og kiggede på det skybrud som fulgte med. Da vi igen lå under dynerne var der 3 timer til vækkeuret ringede, ikke meget søvn i vente der.

Efter alarmen var udløst nogle gange, rullede han endelig ud af sengen og spurgte om jeg ikke havde lyst til at drikke en kop kaffe med ham, inden han skulle afsted, lysten til kaffe var meget lille, men alligevel sagde jeg “selvfølgelig”, jeg blev liggende under dynen imens han gik på badeværelset og jeg havde kun lige lagt mig rigtigt til rette da han kom stormende ind og bad mig blive under dynen, fordi klokken var 3 – tidspunktet hvor han ville blive hentet på. Og der gik heller ikke mange sekunder før hans bror kom. Broderen blev budt ind, imens sunshine blev klar til at køre i et stressende tempo og med et var de taget afsted.

Klokken halv 8 fik jeg en sms fra sunshine, jagten var startet kl 6 og den første time var gået godt men så var der kommet et skybrud og nu var han gennemblødt ind til skindet og selvfølgelig havde han hverken skifte- eller regntøj med. Så er der altså længe til kl 18 i aften – stakkels ham.

 

Kaffe i København – is a bitch.

Efter en periode med lange hårde arbejdsdage/uger, er det endelig mig der har ferie. Min kæreste er ikke specielt vild med hverken ferie eller København, så det var besluttet at det skulle der laves om på – det var mit mål.

Så for ikke at overvælde ham, blev vi enige om at bo udenfor byen. På nettet fandt vi noget B&B i Taastrup og bookede os ind. Han var ovenud tilfreds med beliggenheden og prisen, så det var med stor begrjstring at vi i mandags tog afsted.

Med hjælp fra Birgitte i gps’en fandt vi nemt huset og efter en kort rundvisning, aftale om hvad tid vi ville have morgenmad og betalingen, kørte vi videre ind til Frederiksberg, hvor min faster bor.

Hun er som tidligere nævnt en bramfri dame som ikke altid lige overvejer hvordan hendes ord bliver modtaget men jeg elsker hende for det, det er så befriende at være sammen med et menneske som ikke har nogle bagtanker eller gemmer på noget. Min kæreste blev velmodtaget af både faster og hendes mand og vi havde nogle fornøjelige timer. Da vi talte om at komme videre ændrede stemningen sig lidt, faster var ikke klar til at slippe os og hun var parat til at gå med os ud i byen, men selvom vi havde hygget os og at jeg elsker hende, så var min plan altså at være alene med min kæreste.

Efter at vi havde spist noget tarveligt mad – som ellers var dyrt nok, havde han en plan om at aftenskaffen skulle indtages i Roskilde hos en gammel skolekammerat – som godt nok ikke vidste at vi kom. Så kort før ankomst ringede han til ham, bare for at høre hvad de lavede og snakken gik stadig da vi ringede på døren, men ingen åbnede, vi ringede igen, ingen svar, ringede igen på døren, stadig ingen der åbnede og sådan fortsatte det i to minutter og to minutter er faktisk lang tid at stå udenfor en dør. Langt om længe spurgte min kæreste om hvorfor de ikke åbende døren og så gik der ikke 1 minut førend døren blev revet op og manden hoppede ud til os imens han hurtigt knaldede døren i bag sig. Pænt underlig opførsel.

Han gloede på os, vi kiggede på ham i noget der føltes som timer, indtil min kæreste sagde at vi jo havde håbet på at få kaffe hos dem men de havde skam ikke noget kaffe, de havde heller ikke the eller øl. Så stod vi der lidt indtil at skolekammeraten foreslog at vi satte os hen på en bænk og snakkede, så det gjorde vi imens myggene holdt fest på vores kroppe. Jeg har godt nok mødt kammeraten og hans kone en enkelt gang før og syntes at de var super flinke og det var manden da stadig men jeg undrede mig nu over at vi ikke blev budt ind.

En times snak og 57 myggestik senere fik vi nok og brød op, for at finde en tankstation så vi kunne købe kaffe og tage med tilbage på værelset, da vi sad der i bilen fik jeg opklaret hvorfor vi ikke var blevet budt ind, for min kæreste havde nået at kigge ind af døren da manden sprang ud og det havde lignet en losseplads derinde.  -ingen succes for min kærestes fordomme, men ikke rigtig Københavs skyld vel. Kaffen kostede så ikke mindre end 57 kr på tanken, men nu skulle det være og det blev det.

Tirsdag var det tivoli dag – for der havde min kæreste ikke været siden 7. klasse – et par dage siden.Vejret var godt og vi hyggede os og jeg var lige ved at overbevise mig selv om at det nu ville blive en succes og det var det også indtil at turen gik videre til strøget og vi kom forbi La Glace.

For længe siden fandt jeg opskriften på deres sportskage i et ugeblad og jeg var lidt nysgerrig efter at se kagen i virkeligheden, så det gjorde vi og så var det at kæresten fandt på at vi da ikke skulle nøjes med at kigge, vi skulle også smage, så han gik ind og bestilte to stykker sportskage og to kopper kaffe af den nette pris af 212 kroner.. kaffen var dyrer end kagen!!! Men den var god den kaffe, kagen derimod var ikke lige så god som den jeg laver, det var vi begge enige om. Men det faktum at en kop kaffe derinde koster 54 kr slog hele min plan om, at omvende ham til at kunne lide København, til jorden.. ærgerligt.

Vi havde dog en dejlig tur, det var skønt at være væk fra job, skole, madpakker, børn osv. og bare være alene to uden nogle store planer. En af dagene bager jeg ham en kage og laver en kande kaffe eller to, så han føler at han har vundet i spillet om kaffe.

 

Familie møde

Min gamle far har indkaldt til familie-sammenførings dag via sms, noget som satte mange tanker igang. Alle ved godt hvorfor at vi skal til dette møde, men hvad årsagen til problemet kender jeg ikke – jeg kan gætte og det har jeg så også gjort. Har jeg nu gættet rigtigt, er jeg ret overbevist om at dagen ikke vil bringe noget med sig. Man kan ikke tvinge mennesker til at kunne lide hinanden, blot fordi de er i samme familie. Og med den omgang der har været de seneste år, er det vel godt det samme.

For mit vedkommende har jeg er godt liv; dejlige børn, godt arbejde, gode venner og ikke mindst en dejlig kæreste, så jeg tænker meget egoistisk.. hvorfor skal jeg sættes over for nogle som ikke kan lide mig – alene af den grund at jeg er kvinde. Havde jeg været af hankøn, tvivler jeg på at problemet ville have eksisteret – det er i hvert fald en af mine teorier.

Men jeg håber da at sandheden kommer frem den dag, det kunne været godt hvis problemt kunne blive manet i jorden, så min far kan få den familie han ønsker sig – jeg vil gøre mit for at være høflig og ærlig, så længe de andre også er det. Desværre frygter jeg tavshed omkring bordet eller endnu værre – mudderkast.

Bortset fra det, forundres jeg stadig over hvor meget lettere livet er når man har en at elske. Jeg ved at jeg ofte skriver om det, men for mig er det så stort at have et voksent forhold, hvor begge parter vægter ligemeget, begges interesser bliver tilgode set og hvor den interne forståelse er i højsædet.

 

Regnerock

Nå ja ja, så var der sommerrock i lørdags og som altid var vi med. Desværre var vejrguderne ikke klar over at det heddersommerrock, der imod var det nærmere efterår med konstant regn og kolde vinde. Heldigvis havde vi hjemmefra aftalt at vejret ikke skulle påvirke vores humør og festtrang og vi holdt ord.. helt indtil Sanne gik på scenen kl 21.30 eller var det 22.30?? Ihvertfald var nogle af os på det tidspunkt så våde og kolde at vi nærmest bare stod stille, tæt op af hinanden for hyggens – eller var det mest for varmens skyld? Men dagen var en stor fornøjelse og det var herligt at have min elskede med. Vi sluttede af med nogle timers hyggelig snak hjemme hos min kæreste, hvor skilteparret forsøgte at få varmen. Og da vi sad der og jeg kiggede rundt på de mennesker som jeg holder så meget af, følte og føler jeg ikke at jeg kan forlange meget mere i mit liv – det skulle lige være at vi selvfølgelig savnede gulvsliberen, som havde aflyst pga det dårlige vejr.

 

The exquisite pain vs. den forbandede lykke

Nogle gange kan jeg sidde i sofaen ved siden af min sovende kæreste og gribe mig selv i at savne ham, ret frustrerende følelse, da jeg godt kan unde ham noget søvn omvendt så kan lykken når han er vågen være så gribende at jeg glemmer alt andet end ham, 95 % af min vågen tid er han i mine tanker – det er jo frygteligt, vi har snart været sammen i et år, så burde den første forelskelse ikke have lagt sig?

Jeg elsker den udvikling mit liv har taget, dejlig kæreste, børnene har det godt og har deres vante gang hos både deres far og jeg og sidst men ikke mindst fast arbejde til Frk. K.

Forleden lørdag hvor ham der Brian skulle bokse mod ham den anden, sad min kæreste, min dejlige veninde og hendes mand, et par af mine svogere og deres koner og min kærestes eks svigerforældre i min stue og råbte af fjernsynet, imens der røg vin, kaffe, øl, kage og chips ned i de forskellige maver. Jeg så også fjernsynet – bevares men det er vidst ikke helt min sportsgren. Men jeg forbarmede mig over alle disse gode mennesker som var ved at dø ved tanken om ikke at kunne følge kampen og bestilte pay per wiev og det var ret hyggeligt at have dem samlet. Jeg elsker at have mange gæster på en gang, jeg synes det er så hyggeligt at have nogle at hygge om.

Der var flere som jeg godt ville have set den aften, men stuen er ikke stor nok til at huse mere end 10 voksne, ihvertfald ikke når det er fjernsynet der er i fokus og selv der måtte jeg have havestole og køkkenstolene i brug, men det gik.

Så selvom det er længe siden at jeg sidst har skrevet her på bloggen, så er jeg stadig i live og har stadig intet at klage over .

 

Casa De Illness

Tirsdag morgen lige som jeg var mødt på arbejde, fik jeg en sms fra børnenes far om at begge banditter lå syge og derfor var de hos deres farmor, de skulle ellers have været hjemme hos mig om eftermiddagen. Et lille sted i mig følte jeg lettelse over den sms, for jeg havde det ikke selv alt for godt; svimmel og hostede værre end jeg kan huske at jeg har gjort før. Jeg kæmpede mig igennem arbejdsdagen og da jeg fik fri havde jeg kun en tanke “Hjem og ligge på sofaen”. 5 timer senere vågnede jeg feber ramt.

Fredag fik jeg børnene hjem, selvom jeg stadig var syg med feber og lægen havde dømt lungebetændelse, glædede jeg mig til deres selskab. Men børnene havde ikke fået det bedre overhovedet, da farmor kom med dem, kunne jeg imens de stadig var udendøre høre dem i en fin duet af hoste. Efter at farmor havde sagt farvel til os tre syge og ønsket os god bedring , lå der 3 pakker penicillin side om side. sammen med 4 forskellige slags hoste/hals bolcher. Man må sige at vi i weekenden ikke har lavet meget andet end at ligge på sofaen, appetit havde ingen af os, så heller ikke maden blev der brugt meget tid på. Sunshine kom over til os lørdag aften, efter han havde været en tur i svendborg efter penicillin til sig selv. Normalt spiller vi alle fire et spil lørdag aften for hyggens skyld, men den aften lå vi bare på sofaerne og var der bare.

 I går besluttede jeg at det var på tide med lidt frisk luft og desuden skulle vi have handlet, så vi gik i slowmotion ind til byen, Magnus fik det værre og værre for hvert skridt han tog og da vi kom hjem igen faldt han straks i søvn. Farmor blev kontaktet og det blev aftalt at hun hentede børnene efter spisetid, da de bestemt ikke var klar til at tage i skole i dag. Og jeg ville gerne have muligheden for at få det bedre og tage på job i dag. Idag, var jeg desværre ikke klar til job, farmor har haft børnene ved læge igen - de har fået noget nyt medicin, det samme gør sig gældende for Sunshine.. så der er vist lange udsigter til vi er sygdomsfri. Men nu tager jeg på job i morgen, da jeg nu endelig er feberfri.

 

Kun nu med lidt balance

Jeg startede på job i december, det var i Odense – altså en god køretur væk og det var dyrt.. 690 kr om ugen med bus, indtil jeg kunne få et buskort og det tog ca. en time hver vej. Efter nogle samtaler om et par ønsker fra min side blev jeg overflyttet til min egen by – Faaborg. Nu er det op på cyklen 10 min før mødetid og så er jeg klar præcis klokken 8.00. Men det bedste er at jeg kender en del på pladsen her i byen og at når jeg har fri, så går der maks ti minutter så er jeg hjemme.

Jeg får lov at arbejde, tage ansvar og være selvstændig og jeg elsker det.. det eneste lille bitte minus for mig er at jeg – trods radioaktiv sprøjte i skjoldbruskkirtlen – stadig taber mig og det bliver ikke mindre af at jeg er så aktiv. Jeg aner snart ikke mine levende råd, det er ikke just et ønskværdig tab fra min side, ej heller fra Sunshines som i forvejen syntes at jeg er for tynd. Så nu spiser jeg en del chokolade, for det plejede engang at virke.

 

Man kan ændre sig.. heldigvis

Jeg er blevet en af dem.. – og jeg er helt tryg ved at være det, ja jeg er faktisk ret glad for det.

Jeg er blevet en rigtig parforholds kvinde, – én af dem der oftest tænker vi i stedet for jeg. Én af dem der lige skal høre den anden, inden jeg giver svar på en invitation. Én af dem der afstemmer min kalender i forhold til hans og hvad endnu “værre”  bedre er, er at han gør det samme.

Havde du spurgt mig for et år siden, om jeg troede på kærligheden ville jeg have svaret med et Miranda (SATC) svar (Læs: Kynisk). Og hvade du som mange andre sagt, bare vent han kommer når du mindst venter det, ville jeg have rullet med øjnene og det gjorde jeg også, når jeg hørte hvad jeg dengang mente var en frase.

Et halv år er der næsten gået i kærligheds land, hver dag med sine glæder. En gang har vi haft en heftig debat, som altid var det noget der blev sagt som blev misforstået og så blev Frk. K skuffet og derefter godt gal i hovedet. Da han måbende forklarede hvad det var han mente, måtte jeg jo modstræbende indrømme at det nok ikke var helt så slemt alligevel. Men vi overlevede, vi fik større forståelse af hinanden og blev endda en smule tættere.

Det er jo ikke mit første forhold, men det er så længe siden sidst at jeg har fundet mig selv i et sundt forhold, at det lige så godt kunne være det første. Ellers har jeg datet mænd der enten ville det hele med det samme eller som intet ville alligevel, så var der ham der ville en hel masse bare det involverede mængder af alkohol.

For et år siden var jeg overbevist om at Bek (børnenes far) var den eneste rigtige mand – rigtig mand som i rigtig mand i min verden. Og ham ville jeg ikke engang have dengang eller nu for den sags skyld, men der var jo engang for endnu længere tid siden, hvor jeg gerne ville have ham og han mig, dengang passede vi sådan set godt sammen, men det gik jo ikke.. ellers havde vi vel været sammen endnu. Men da jeg fik Sunshine tæt på, helt derind hvor der ingen hemmeligheder var, måtte jeg erkende at de der rigtige mænd findes endnu – det bedste ved den opdagelse var jo at Sunshine på det tidspunkt var single.. altså skulle det være muligt at få kløerne i sådan et eksemplar og det var det jo :-) .

I går var jeg på tur med Lossen, han er en nysgerrig mand og han forlangte at få beskrevet hvordan Sunshine og jeg fandt sammen, for selv han som udenforstående kan se, at det måtte have været lidt af en udfordring at erkende og vedstå sine følelser for en person som man har kendt i 11 år og som oven i købet er i familie med Bek.

Det var bestemt grimt da jeg opdagede at mine følelser var vokset mig over hovedet, det var hårdt at være så meget sammen med ham, for han var den der var blevet udpeget af Bek – af alle mennesker- til at være min støtte i al denne kom-ovenpå-igen proces, det var selvfølgelig med mit sammentykke at han blev udvalgt, men det var altså Bek’s forslag.

Tilgengæld var det herligt at flirte med Sunshine imens vi fik styr på sagerne, det gav livet et friskt pust. Men det var bestemt endnu bedre da han spurgte til mine følelser da han ikke ville gå videre med flirte legen, hvis det kun var for sjov. Jamen altså, den aften glemmer jeg aldrig. Som sagt det er snart et halvt år siden og jeg bliver mere og mere glad for ham.

Så jo, jeg er blevet et rigtigt parforholds menneske og elsker det.

 

Træt af at lege

Computere er vist nok en del af at gøre livet nemmere – det har jeg i hvert fald hørt, men nogen har glemt at fortælle min computer om det.

Det er ikke længe siden at den blev renset for virus, i går fik den nyt bundkort da det gamle ikke længere synes at ville virke og nu med det nye bundkort – som selvfølgelig ikke har noget lydkort – er der startet en ny leg “Jeg lukker ned når jeg har lyst og du får ingen advarsel..!”

Det i sig selv er frustrerende nok men det der med lyden.. det mangler jeg altså og er næsten værre.

 

Nytår med opkast

Hvorfor er det at nytårs aften aldrig lever op til ens forventninger??

Altså det er jo ikke sådan at jeg er den store party bums, men alligevel bliver den ikke helt så sjov eller helt som jeg forventede. I år var det så helt tosset, der manglede ikke stemning eller god mad eller drikkevarer eller hygge.. men mit helbred – det var ikke på banen.

Et par dage før juleaften blev jeg sat på Metronidazol af min læge, et antibiotikum som har et antabus ligende stof i sig, både lægen og apotkerdamen havde advaret mig imod at drikke mere end et glas vin i de ti dage kuren stod på plus to dage efter. Juleaften fik jeg to glas vin og det skete der ikke noget ved, så i min naive barnetro mente jeg at det nok bare var en and. Nytårs aften skulle jeg selvfølgelig have vin til maden og lidt at skåle i og så virkede det der antabus ligende stof  lige pludselig alt for godt. Her må jeg understreg at jeg på intet tidspunkt følte mig beruset, usikker på benene eller uklar i kasketten, men alligevel lå jeg og kastede op, svedte som jeg ved ikke hvad, for derefter at fryse og der var hovedpine som sidegevinst.

Sunshine som for tiden er plaget af influenza var der heller ikke meget gang i, så vi mindede mest af alt om et par hængehoveder imens børnene havde en fest med champagnepropper, dåse konfetti og store smil.

Vi var flere gange i løbet af aftenen ude at fyre lidt fyrværkeri af og vi nåede også en smut over til farmor og farfar for at sige godt nytår til dem, inden sofaen blev indtaget.. så der sad vi da klokken slog 12 slag og det var et sagte “Godt nytår” der blev udvekslet, men så kæmpede vi os op og fik fyret de store og meget flotte raketter af og kigget på alle de andres flotte himmel billeder.. klokken halv to var det værste ryddet op og sengen indtaget.

Men der var to usædvanlige ting ved denne nytårs aften; 1 var at jeg ikke på noget tidspunkt følte noget vemod, en følelse som ellers altid rammer mig når raketterne ryger til vejrs ved midnat og 2 at jeg rent faktisk havde/har en kæreste at fejre den med, om de to ting hører sammen kan jeg ikke lige regne ud, men dejligt er det.